Bolette in the U.S.: april 2015

Hej alle sammen!

Her kommer der ét af de lidt længere blogindlæg. Jeg sidder lige nu på vej hjemad fra Nashville og har 3 timer foran os, så jeg tænkte at det var tid til at få opdateret bloggen lidt. Der er nemlig sket masser af spændende ting siden sidst jeg skrev. Sidste gang jeg skrev, var søndagen før vores Spring Break, og i dag er en uge siden Spring Break endte, så godt 3 uger er gået siden sidst.

Ugen op til Spring Break;

Tirsdag havde vi vores andet rigtige Track Race i den lille naboby Millington. Det var ikke specielt konkurrencepræget, siden kun 2 andre skoler dukkede op. Herovre har vejret været virkelig lækkert, så vi havde 25 grader og høj sol, så vi lå og solede os på bænkene.

Da mit hold skulle løbe, var vi det eneste relay team, så coach sagde at vi bare skulle jogge de to laps. Det race var virkelig det sjoveste og mest afslappende race.

Torsdag skulle vi have endnu et race, et stort et, i Jackson, og jeg var noget nervøs. Heldigvis blev det aflyst på grund af dårligt vejr. Det er lidt træls at jeg er så nervøs for de her races, men det er fordi at alle har så høje forventninger til mig, og jeg haaader at konkurrere.

Ved at løbet blev aflyst gav det mig også mulighed for at komme hjem og pakke og få stillet Scott spørgsmålet om jeg kunne tage på ferie.

Weekenden inden Spring Break havde jeg skrevet til Judy, for at høre om mulighederne for en tur hen over ferien, siden værtsfamilien pludselig ikke ville tage til Florida. Det var noget frustrerende da de hele året igennem havde sagt at vi skulle til Florida. Og endnu mere frustrerende at de ikke fortalte mig det, så jeg ikke havde tid til at planlægge noget.

Men Judy skrev til hendes overkoordinator Joey. Joey skrev til sin søster som bor i Californien, og hun sagde at jeg da sagtens kunne kommer over til dem. De hoster selv en pige fra Norge, Maiken.

Da jeg fortalte min værtsfamilie det, blev de utrolig vrede og oprørte over at jeg havde snakket med Judy om det før dem, men ærligt, jeg havde ikke regnet med at hun kunne finde en tur med så kort varsel, så da hun ringede onsdag blev jeg utrolig overrasket.

Torsdag aften ville jeg finde mit pas frem, i tilfælde af, at jeg ville få lov til at tage afsted. Det var dog ikke hvor jeg normalt lagde det. Jeg ledte videre. Og videre, men jeg kunne ikke finde mit pas nogen steder. Jeg blev virkelig frustrerede og begyndte at panikke. Ikke nok med at jeg ikke ville kunne tage til San Francisco, jeg ville også være i store problemer over ikke at have mit pas.

Næste morgen da Scott spurgte hvornår jeg skulle rejse, jeg fortalte ham at det ikke ville blive til noget, siden jeg ikke kunne finde mit pas og ingen idé om hvor jeg sidste havde haft det. Han gik ind og spurgte Angela, og hun kom ud med det…

Efter skole den dag pakkede jeg min taske i tilfælde af at jeg ville få grønt lys til at rejse.

Vi skulle mødes hos Judy alligevel, da Joey fra CETUSA ville komme og vi skulle lave nogle små kortfilm om det at være en udvekslingsstudent.

Senere om eftermiddagen kørte hele familien mig over til Judy, hvor Scott og Angela stod udenfor og snakkede med Judy i godt og vel en time. Da hun kom indenfor sagde hun at alt var godt og jeg havde fået lov til at rejse. Vi begyndte derfor straks at kigge efter biletter. Jeg gider næsten ikke at snakke om billetjagten, da jeg skulle betale urimeligt meget for biletterne, da de blev bestilt i sidste øjeblik. Klokken lidt i tolv blev de bestilt, og jeg skulle rejse næste morgen klokken 6, så jeg fik godt og vel 3 timers søvn den nat.

Næste morgen tidligt fløj jeg mod Atlanta (verdens største lufthavn ifølge mig) og derefter mod San Francisco. Over til Californien havde jeg den smukkeste udsigt nogensinde. Jeg fløj over flere bjergkæder, ørkener og bjerge med sne. Det var så smukt at jeg slet ikke fik sovet som jeg planlagde.

I lufthavnen blev jeg hentet af Maiken og hendes værtsfamilie. Vi tog på sightseeing rundt i San Francisco. Vi så Golden Gate Bridge, Pier 39, Alcatraz og alle de super stejle smukke gader.

Vi kørte derefter de to timer hjem, de bor nemlig mellem Sacramento og San Francisco.

Dagen efter tog vi i kirke, og tog ud at shoppe sammen med Maikens veninde fra Norge, Ida. Det er virkelig vildt hvor hurtigt man klikker med andre udvekslingsstudenter, man føler man har kendt dem hele sit liv.

Maiken havde skole hele ugen, så jeg tilbragte en masse tid med hendes værtsfamilie, og kom virkelig tæt på dem alle sammen. Vi tog til Sacramento og tog også op til en helt vildt smuk sø omkranset af bjerge.

Vi fik lavet negle sammen, løb ture i den californiske hede omkranset af smukke bjerge, og lavede lemonade med citroner fra deres eget citrontræ i haven.

Jeg fik også shoppet alt for meget derovre, puha.

Ugen ovre i SF var helt fantastisk, og jeg har helt klart fået en ’2nd family’ derovre. Vi forlængede min ferie med 5 ekstra dage da jeg ikke ville hjem endnu. Så enorm tak til min nye anden familie Jessie, Yolanda, Chris, Josh, David og Maiken!

Lørdag aften da jeg var derovre fik jeg et opkald fra Judy. Judy startede ud med at spørge om jeg havde tøj til skole for et par dage, og dér vidste jeg allerede godt hvad hun var på vej ind på. Hun fortalte at hun havde besluttet at flytte mig, og at jeg ville fortsætte på Munford High School, og ville flytte ind hos Stacey og Glenn som har hostet før, og var mere end villige til at jeg kunne bo hos dem. Jeg blev så ovenud lykkelig over at det endelig var lykkedes. Jeg kan ikke komme ind på hvad det var som gjorde det endelige udslag, men det var helt utroligt fantastisk at komme ud af huset.

Søndag aften klokken 23 blev jeg hentet af Mrs. Lindsay, Luisas værtsmor, som jeg er kommet utrolig tæt på. Jeg overnattede hos dem, og næste morgen blev jeg afleveret i mit nye hus, hvor min værtssøster Alex tog mig i skole. Familien består af;

Stacey (44) kører en skolebus, men ellers hjemmegående

Glenn (52) tidligere middleschool inspektør

Dylan (22) senior på Memphis college, sjældent hjemme

Alex (20) sophmore på south west college, spiller softball, tid ude på grund af det

Addie (6) elementay skole, og softball

Rascal & Charlie, hunde

Chief, kanin

Jeg har nu været hos familien i en uge, og jeg kan allerede sige at jeg er SÅ lykkelig. De er simpelthen så søde og jeg kommer så godt ud af det med dem alle sammen. Det eneste negative er, at jeg bliver nødt til at forlade dem om 6 uger. – Hvis det siger noget J Hver morgen tager Alex mig i skole, og hvor er det lækkert pludselig at kunne sove længe indtil klokken 7 og ikke at skulle tage bussen! Men ja jeg har det så godt.

Her i denne her weekend tog Judy, Nan og jeg til Nashville for at se den. Vi boede på Opryland Hotel som er et kæææmpe hotel, nærmest en lille by, hvor der er en stor regnskov inde midt i det hele. Vi så down town, og Nashville er en rigtig country by med cowboy boots, Johnny Cash, moonshine og levende musik. Om aftenen tog vi ud på den smukkeste dampbåd og sejlede på the Mississippi river, helt op til Nashville’s skyline så vi havde den smukkeste udsigt til Nashville om natten.

Der var lækker buffet på båden, og country musik show.

I dag tog vi i the mall, og spiste på regnskovs cafeen. Det var en restaurant som sad du i en rigtig jungle. Virkelig sjovt at prøve.

Vi kører nu mod Judy’s hus hvor vi skal grille, da Stacey og familien ikke kommer og henter mig før klokken 21 i aften grundet Alex spiller i Arkansas.

I år har jeg jo helt vildt overdrevet lang sommerferie; fra den 22 maj til 13 august.

Herovre er alting nu grønt, og det begyndte at springe ud allerede i slutningen af marts. Suk, jeg GIDER ikke hjem til Danmarks kolde og triste vejr :((((

Stacey vil rigtig gerne have at jeg bliver længere, 1. De vil tage mig med på ferie, 2. Judy vil tage mig med til New York. Men det kommer an på om det kan gå med Explorius, samtidig har jeg også aftalt at skulle hjælpe med Jonsholm’s jordbær. Så vi må se.

Men jeg har det helt igennem fantastisk, og det gør mig så trist at tænke på at jeg allerede skal pakke mine ting om mindre end 1,5 måned.

Alt er godt, jeg elsker jer. Vi ses snart. <3