tirsdag den 12. august 2014
Endnu en gang skriver jeg en smule forsinket, da bloggen har drillet osv. og jeg ikke har haft mulighed for at skrive. Nedenfor vil jeg derfor skrive om Soft landing camp i New York. Vil også lige kort komme omkring afskeden.
For lige at vende tilbage til afskeden med DK og familien, forløb det faktisk overraksende fint i lufthavnen. Jeg tror jeg havde fået grædt mine tårer, dagen før. Jeg havde haft en aften hvor jeg havde fået sagt farvel til bedsteforældre og naboer, dagen efter var det vennernes tur, og til sidst afskeden i lufthavnen med familien.
En medarbejder fra Explorius hjalp os med at tjekke ind, og hun havde selv været i Tennessee, virkelig pudsigt!
Selve flyveturen forløb godt, jeg rejste sammen med en lille gruppe på 7 danske elever, super søde allesammen. I Oslo mødtes vi med de andre udvekslingsstudenter, og derefter gik turen til New York. Den varede omkring 7-8 timer tror jeg. Der var tv, pude og tæppe, og blev serveret lækker mad. Fik overraskende nok sovet en del under turen, så den forløb rimelig hurtigt for mit vedkommende.
Da vi ankom i lufthavnen, var der en svensk guide for at hente os, og vi ventede derefter udenfor i noget der lignede 100 år på vores bus. - Mini bus.
På hotellet pakkede jeg ud, var den eneste på værelset so far, så gik blot og ventede. Til sidst kom mine to tyske room mates, den ene, Sarah, var meget stille mens Leonie var sød og udadvendt. Vi hyggede os godt sammen.
På førstedagen i New York, så vi nærmest alle seværdigheder som var værd at se. Vi havde den bedste guide nogensinde, Mike, min veninde Anne var helt forelsket i ham, og ville have taget et billede med ham, haha.
Så vi fik set New York og alle dets seværdigheder. Jeg synes virkelig Ground Zero var fascinerende. Derefter gik turen tilbage til hotellet, hvor jeg fik chicken wrap, med noget der lignede verdens bedste pomfritter, hold nu op hvor var de overdrevet gode. - Eller også var jeg bare overdrevet sulten haha. Fik endda en tysk drengs pomfritter, sødt af ham.
Dagen efter blev vi sluppet fri, til en hel dag kun beregnet til shopping!
Vi startede med at tage op i 'The Rock', også kaldet Rockefeller. Virkelig breathtaking udsigt over New York. Massere af billeder og selfies haha.
Derefter gik turen til Times Square hvor vi tilbragte noget der ligner 2 timer i blot 'Forever 21', købte alt for meget tøj.
Derefter tog vi en taxa, skal jo prøves, til Soho, hvor vi fortsatte hvor vi slap med shopping. Vi mødtes med de andre drenge, tog i Victoria's Secret, Brandy Melville og en masse andre butikker. Da vi skulle tilbage til Times square tog vi metroen, var også fedt at prøve. Der var virkelig overdrevet varmt nede i gangene.
Om aftenen havde vi adapting to America meeting, hvor de egentlig bare løb reglerne igennem endnu en gang.
Dagen efter tog vi i forlystelsesparken Six flags som var virkelig fedt! Men meget amerikansk. Folk som havde købt 'special ticket' måtte selvfølgelig gå ind 30 min før alle os andre 'almindelige' parkgæster. Mega flabet haha.
Vi prøvede en masse forlystelser, inklusiv verdens højeste forlystelse, hold nu op hvor var den voldsom. Den var overdrevet hurtigt, og endnu hurtigere ovre.
Busturen hjem var mega hyggelig, vi så film, snakkede, og forsøgte at sove.
På hotellet havde vi et 'flight meeting' hvor der blev fortalt hvornår vi skulle afsted næste morgen. Min afgang var allerede 5.30 am.. Gosh..
Vi tilbragte den sidste aften med at hygge os sammen i loungen, snakke, ansøge hinanden og ja, bare hygge os. Fik virkelig nogle dejlige venskaber på den soft landing camp.
Næste morgen vækkede mine tyske roomie Leornie mig, da hun skulle afsted en halv time før mig. Jeg pakkede de sidste ting og gik ned i loungen hvor vi blev kørt til lufthavnen. vi tjekkede ind, og drengen ved siden af mig havde 'over weight' så han skulle betale 100 dollars fordi han havde 1 kg for meget med i kufferten. Wow jeg var bange for, at min var for tung også, men det var den heldigvis ikke!
Men. Jeg havde fuldstændig glemt at man ikke må medbringe væsker med over 100 ml i håndbagagen, så dum som jeg var, mistede jeg mine nye Victoria's Secret Body Mist. Øv.
Mit humør blev dog bedre da tre forskellige lufthavnsmedarbejdere spurgte om jeg var model, og at jeg lignede Angelina Jolie og var den kønneste rejsende de havde set haha..
Ventede derefter i Charlotte lufthavn i næsten tre timer. Lang tid.
Derefter fortsatte rejsen mod Memphis airport. Var virkelig ved at blive nervøs der, men den nervøsitet blev gjort til skamme, da jeg så familien stå og vifte med alle deres bannere og flag. Min counsellor Judy var der også.
Om aftenen ved middagsbordet kunne jeg godt mærke en smule at jeg savnede Danmark, og måltiderne hjemme ved os, men jeg synes det blev meget bedre. Jeg gik tidligt i seng den aften, da jeg var virkelig træt. Indtil nu har jeg faktisk været irriterende og overraskende træt. Jeg håber virkelig at det går over snart.
Nedenfor vil I kunne se en masse billeder fra Softlandingcampen og fra lufthavnen. <3
1. Det lille tv på flyveren hvor man kunne spille spil, høre musik, se film og kigge ned på landjorden.
2. Flyet.
3. Hotelværelset som jeg delte med de to tyske piger. Havde sengen til højre!
4. In front of Time's Square!
5. Den er til dig Bjarke haha! <3
6. Uden tvivl verdens bedste burger jeg nogensinde har smagt. Hold. nu. op. ShakeShack
7. Stakkels tudser/frøer vi så i China Town :(
8. Smuk udsigt fra broen
9. Kiggende mod New York
10. Ground Zero
11. World Trade Center
12. In front of New York City
13. Den skønne gruppe
14. Dejlige Cecilie, som tilbinger året i Utah! <3
15. Rasmus and I on top of the Rock!
16. Panorama of New York
17. Taget fra Rockefeller
18. Aldrig set så mange MM's før.
19. At Rockefeller.
20. Verdens højeste forlystelse. Hold nu op.
21. The newest member of the Libby Family!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar