tirsdag den 12. august 2014
Sådan! Tredje indlæg på blot denne dag. Ej, jeg har endelig fået bloggen op at køre, så inden jeg smutter i seng her lige om lidt, vil jeg blot lige fortælle om dagen.
Jeg havde nemlig første skoledag i dag!
Hold nu op hvor var jeg nervøs.
Scott, Angela, Liz og Wyatt tog med over på skolen for at ordne mine papirer skema. Min counsellor havde allerede valgt nogle fag for mig, så jeg skal have US Government, som egentlig er en senior klasse, selvom jeg er junior. En smule okay, men folkene virker enormt venlige, så det går nok.
Skolen startede jo allerede i sidste uge, men jeg tror først at de rigtig er startet skolen op denne uge, så jeg kan stadig nå at følge med. Deres skoledage foregår sådan at de har A og B dage. Mandag er A, tirsdag B, onsdag A, torsdag B og fredag A. Man har altså de samme fag på A dagene og de samme fag på alle B dagene.
Jeg har, som I kan se på mit skema, også fået Large Animal Science, som simpelthen er en klasse hvor man lærer om hvordan man passer dyr som får og geder. Og ja, de har får og geder på skolen. Og ja, så ved man at man på landet!!!!!! hahahaha, ej det er sødt nok.
Men ja efter vi havde fået styr på mine skemaer, havde ale juniors et opstartsmøde, hvor den søde inspektør Mrs. Fee, introducerede mig til alle 350 juniors, puha!
Efter det, viste Alicia, jeg kan ikke huske hendes efternavn, det er ikke så godt, da man kun må tiltale lærerne per efternavn. Men efter det viste hun og Liz mig rundt på skolen. Jeg har jo ikke chance for at huske det, den er virkelig stor.
Vi tog derefter til Chemestry hvor vi startede hårdt ud med en test, som jeg intet forstod af. Det kan godt være nogle af de tidligere udvekslingsstudenter siger det er nemt, men det synes jeg nu altså ikke at dette var. Overhovedet!
Forresten, jeg har valgt at have Track, så jeg blev introduceret til holdet og coachen. Det virkede disciplineret, men sjovt, Skak blot have købt nogle nye løbesko. Jeg snakkede rigtig godt emd en freshman på holdet. Hun sagde at volleyball også er enormt sjovt, men nu prøver jeg track og ser hvad jeg synes om det. Det samme med den der Large Animal Science Class!
ALLE på skolen var enormt venlige overfor mig. De kom over, virkade interesserede, spurgte ind til mig, fortalte mig hvor smuk jeg var hehe, ooog, kommenterede på min accent. Hold nu op der blev snakket meget om den accent. De synes alle sammen den var mega cute, og der var en pige som ville minimere mig og putte mig i lommen sådan jeg kunne snakke til hende hele tiden hahahaha, amen de er søde.
Jeg tog bussen hjem sammen med Lindsay som bor lige overfor vores hus, så når Liz har Band practice, så kan jeg køre med hende. I morgen skal vi også tage bussen, så det skal nok blive fint.
Jeg vil smutte i seng nu, efter en lang og spændende dag. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er stadig en smule nervøs for i morgen, selvom i dag gik så fint. Jeg tror måske det er fordi jeg er en tryghedsnarkoman, så når jeg skubber mig selv ud i noget som det her, bliver jeg en smule usikker på mig selv. - Men mon ikke det er sundt nok ;)
Jeg håber I alle har det skønt. Mange knus og tanker herfra Drummonds <3
1. Dette er kortet over skolen. Forvirrende!
2. Mit skema.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar