Så er sjette uge gået, og den har været skøn!
Denne uge har været Home Coming som var meget spændende at opleve, da vi ikke har noget i Danmark som minder om det. Hele ugen var spækket med aktiviter såsom games mellem klasserne, udklædningsdage og en masse andet. Mandag var 'tacky day', som betyder man skulle iføre sig sit grimmeste, mindst matchende tøj man havde. Jeg havde faktisk ikke intentioner om at gøre det, men jeg er glad for at jeg gjorde, da jeg synes det er en del af oplevelsen. Dog var det en smule svært, da jeg jo kun har medbragt mit pæne tøj, og intet 'decideret' grimt. Jeg var dog iført min bøllehat, som alle definerede en grim fiskerhat, sjovt hvor populær den er i DK, og herovre er den bare utrolig kikset haha!
Alle lektionerne var forkortet, på nær tredje lektion, på den måde var vi færdige med den faktiske skole klokken 01, og havde derfor 1,5 time til aktiviterne, som 4 af dagene foregik i gymnastiksalen. Mandag var volleyball, hvor the Seniors vandt overlegent. De gik amok. De fire klassetrin var delt op sådan at Freshmen og Sophmores var på de to høje trin, mens Juniors og Seniors sad nede ved gulvet. Dernede var man virkelig en del af råbertiet og 'the school spirit'. Jeg ville dog gerne have siddet på the Seniors side, da de havde meget bedre holdstemning end juniorne havde. Det var dog sjovt alligevel. Ethan fra Cross Country kom hen og sad ved siden af mig, og vi snakkede under alle kampene da det var en smule kedeligt. Han er super sød, kæreste med Maegan fra Cross. Da jeg kom hjem fra skole skyndte jeg mig over til Maddie for at lave vores twin t-shirts. Derefter hjem for at forberede mig til tests næste dag.
Næste dag var Twin Dag, så jeg iførte mig tøj så Maddie og jeg matchede. Aktiviteten den dag var Football relay, som er football som pigerne spiller mens drengene cheerleader.
I skolen tog jeg to test, Chemistry og US Government. Chemistry irriterer mig virkelig, da jeg har ret svært ved faget. Alting er selvfølgelig lidt sværere herovre da det hele foregår på engelsk, men ikke nok med det, går vores lærer enormt hurtigt over tingene. Men ja, jeg må bare forsøge at gøre mit bedste.
Tirsdag var også dagen hvor vi fik vores progress cards, hvor vi kan se hvordan vi klarer os indtil videre. Jeg klarede mig ok, jeg skal dog forbedre mig på mange af områderne. Jeg undskylder dog lidt mig selv med at denne første måned har jeg brugt på at lære familien bedre at kende, og falde til, frem for at fokusere så forfærdeligt meget på skolen.
Onsdag var Disney Character Day, go hold nu op, hvor var alle klædt flot ud! Selv lærerne var klædt ud! Det gjorde mig virkelig glad :)
Jeg havde ikke forberedt mig så meget, havde dog lånt en tiara af Lyndsey, så lidt prinsesse var jeg da ;)
Den dag havde vi talent show, hvor mange af eleverne sang, nogle dansede og en enkelt beat boxede, han skulle 100 have vundet!
Næste dag var Class Color Day, hvor vi havde fået udleveret vores Home Coming Packets, som bestod af en blå t-shirt og et mini håndklæde.
Fredag var Maroon dag, som er skolens farve. Vi så en masse små-games, som kapløb, basket ball, tovtrækning, sækkeløb og en masse andet. Som afslutning, kom vores fransklærer ud klædt ud som Elsa fra Frozen, og kastede med 'sne', det var så sjovt, haha!!
Nåh ja, tog i kirke med Taylor min nye veninde. Det var enormt anderledes, men spændende.
Vi havde Cross træning alle dagene på nær fredag. Tirsdag havde jeg mit andet meet, og jeg klarede mig virkelig godt! Kom ind før nogen af de andre piger fra holdet, slog Katie med præcis et sekund..!!! Jeg var virkelig stolt af mig selv; 5 kilometer på 24,16 minutter.
En af de ting som nager mig lidt ved cross holdet er, at pigerne er enormt tætte, det vil sige det er lidt svært at komme ind på dem. Jeg har selvfølgelig Josie, Olivia og Jay, men de læber desværre ikke aå hurtigt. Og de piger som løber på samme niveau som mig, de er bare så tætte, så jeg føler mig lidt udenfor.. Men ja, sådan havde det nok også været, hvis nogen havde kommet ind i klassen på Ødsted Skole.
Efter meetet er mine skinneben, lægge og knæ begyndt at gøre foruroligende ondt, - jeg håber ikke jeg overbelaster dem.
Fredag havde vi homecoming game, hvor vores football team vandt! Derudover kom de nominerede piger ind i åbne sportsvogne, det vil sige de piger som var blevet stemt på under ugen. Der var cirka tre nominerede for hvert klassetrin plus dronningen fra sidste år, som skulle overføre kronen til en ny dronning. Lesley Elmore vandt, en bandpige, super køn.
Game aftenen var super sjov, fik snakket med en masse mennesker. Mødte en pige som var gravid. Det er så underligt, herovre har vi omkring 10 piger på skolen som er gravide. Det skørt. Haha noget andet sjovt er, der er så mange som lægger an på mig, men det gør mig ikke noget, synes det er meget sjovt.
Næste dag havde vi Munford Celebrate, hvor bandet havde en Consession Stand hvor de solgte alverdens slik. Dagen gik med at spilde penge på en masse usundt mad, snakke med mennesker og se bandet optræde.
Søndag, det vil sige i dag, tog vi til møde hos Judy, som var virkelig dejligt! Jeg syens virkelig det var dejligt at få styr på nogle praktiske ting. Hun fortalte om en masse ting hun havde planlagt for os studenter.
Dagen var rigtig god, kom tættere på mine forældre og fik en masse at glæde mig til!
For at komme lidt ind på forholdet til mine forældre, gå det meget bedre med min værtsmor, bliver gladere og gladere for vores forhold hver dag. Så ja, er rigtig glad.
Næste uge er en lidt øv uge, har B-uge, det vil sige har flest dage, af de skoledag jeg ikke bryder mig om. Plus, så har vi et svært meet næste uge. Men jeg må forsøge at se lyst på det og forblive positiv. Men jeg vil sige farvel og godnat. Mens jeg har skrevet dette, har Josh og jeg siddet og lyttet til musik sammen, snakket og ja hygget. Super afslutning, på en super uge! Er så lykkelig :)
Hav det nu godt <3
Aric med rottehaler til Munford Celebrate
Længere nede vil I kunne se mine kemi lærer klædt ud som faren til Meredith i Modig
Cross liger
Game, seniors
Lærer udklædt som udyret
Glade mennesker
Se ham lige!!! Han er enormt, ej men, se lige
Kacie
Elora og jeg
Munford Celebrate
Alle gangene var så smukt udsmykkket
t-shirts
tacky day - ikke så tacky alligevel
tackyyy
sofa i den meget anderledes kirke
Tager højst sandsynligt til hawaii, iiiih
homecoming og bandet i uniformer
sådan ankom pigerne
Leighann og jeg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar