onsdag den 1. oktober 2014

Syvende uge.

Hej, et forsinket blogindlæg herfra.

Det er allerede onsdag aften og det er jo egentlig blot et godt tegn, at jeg ikke har haft tid til at opdatere bloggen!
Dagene er begyndt at flyde lidt sammen, så det bliver blot et overordnet indlæg. Alle dage sidste uge havde jeg træning, på nær onsdag og fredag. Så onsdag spurgte Maddie om jeg ville med ud og ride, og jeg takkede ja tak!
Hestene tilhørte hendes bedstemor. Der var fire, så det var Maddie, hendes kusine, kusinens veninde og jeg. Det var nogle rigtige westernheste, vi red med lange bøjle, uden hjelm, og hold blot fast i håndtaget, og så afsted!Det skal lige siges, at det var en smule skræmmende i starten, da de galoperede afsted. Men det var nu super interessant da vi red i skoven, op og ned af bakker og ud til en kæmpe sø.
Fredag tog jeg direkte hjem efter skole og fik snakket med min dejlige familie. I starten når jeg skypede med familien derhjemme, skulle jeg kæmpe for at holde tårerne tilbage, men nu, har jeg blot en følelse af glæde når jeg har snakket med dem. Hvilket gør mig glad.
Derefter begyndte Andrew og jeg på hjemmelavede donuts (!!!). Vi slog dejen sammen, og kørte så afsted da den skulle hæve.
Èn ting med min familie er, at de næsten aldrig fortæller mig hvad de har af planer. Hvilket irriterer mig en smule, da jeg er utrolig planlæggende. Men det er selvfølgelig sundt at prøve også.
Vi kørte Josh til skolen hvor der var homecoming dance, hvorefter vi fortsatte mod Kroger, og derefter Dairy Cream, hvor vi fik aftensmad. Var utrolig træt, og var på vej i seng da vi kom hjem, men så opdagede vi at vi stadig havde donutdejen! Vi gik derfor i gang med at skære dem ud og friturestege dem. Var super træt, men det var samtidig super hyggeligt!
Næste morgen, lørdag, stod jeg op klokken 05 for at atge et bad, og gøre mig klar til mit race. Var super nervøs.. Vi kørte til Shelby Farms i Memphis hvor JV(de langsomme piger) løb klokken 08, mens Varsity(Maegan, Megan, Amanda, Shelby, Katie og jeg) løb klokken 10. Det var et kæmpe løb, så det hjalp ikke ligefrem på nervøsiteten.
Jeg havde det virkelig elendigt på ruten, og var bange for at besvime flere gange. Da jeg krydsede mållinjen satte jeg mig da også med det samme ned, og kunne ikke rejse mig op før efter 10 minutter. Jeg bliver altid overrasket og bange når min krop reagerer som den gør, når jeg presser mig selv. Jeg forbedrede heldigvis min tid fra 24,16 til 23,43, så det var virkelig godt. da jeg kom hjem, sov jeg. Eller forsøgte. Liz havde band competition fredag og lørdag.
Søndag tog jeg ud og shoppede med Kaylee og havde den mest skønne dag. Hendes mor betalte for alt min mad, ååårh. Fik fried chicken og vaffel. Underligste kombination, mega sydstatsagtig!
Vi fik shoppet, og besøgt hendes bedsteforældre. Så ja havde en super skøn weekend og uge.

Mandag i denne uge fik jeg min spansktest tilbage som jeg havde fået 100% på, som var virkelig veltrængt. Det bliver sværere og sværere at holde mine karakterer oppe, da vi nu har 9-weeks test, som er EOC questions, 65 styks, virkelig svære. Men jeg forsøger mit bedste.
I går tirsdag havde jeg hård træning, vi løb lap, efter lap, efter lap. For til sidst at SPRINTE hele sidste lap. Hold nu op hvor var jeg tæt på at kaste op.
Da jeg kom hjem skrev Taylor og spurgte om jeg ville hænge ud. Så hendes mor kom og hentede mig, og jeg tilbragte 2 timer hos dem. Super hyggeligt. De er utrolig troende, så det var spændende at opleve. Taylor satser på at gifte sig allerede efter High School.
I dag har desværre været en lidt øv dag, undrer mig lidt, eftersom det var A-day, som er min yndlings dag med hensyn til fag i skolen. Men øv dage skal der jo også være plads til.
I morgen har vi race i Atoka klokken 4, håber jeg klarer mig så godt at jeg vinder en medalje. Atoka er tæt på Munford, så det betyder at det er Coach Walters (vores team), som afholder det.
Det irrtierer mig lidt at jeg går glip af cetusa familiens aften på incredible Pizza, men sådan er det.

Men ja, lidt hurtigt og hurtig skrevet indlæg herfra. Elsker jer alle.

overdrevet smuk himmel på vej hjem fra shoppingcenteret

ny trøje og mit elskede ur

i bilen med Kaylee

Mini Pretzels med sukker og kanel, mums

Så er man i sydens country egn. Alle går i camouglage farvet tøj.........

vaffel og fried chicken

Cheaddars <3

Belønningssmoothie på vej hjem fra race

donut making

maddie, hest og jeg


stilet legehus!!


Sikkerhedsrum for tornadoer


akavet, men hyggeligt








kaylees mor sagde jeg skulle købe et fotoalbum til minder


kaylees søster

Ingen kommentarer:

Send en kommentar