4 måneder!

Hej alle derhjemme!
Så er der næsten allerede gået 4 måneder, plus minus et par dage. (den 6. december for at være præcis)
Jeg har lidt svært ved at tro på at imorgen allerede er december. Tiden flyver virkelig. Føler mig som sædvanlig på ingen måde i julestemning endnu. :))
Siden sidst er der selvfølgelig sket en hel masse.
Jeg var ret trist da jeg skrev mit sidste indlæg, men jeg synes det er blevet en hel del bedre siden. Jeg tror at det følger lidt med sådan et ophold som dette.
Ugen op til vores Thanksgiving ferie, fik vi progress cards, så man kan holde øje med sine karakterer. Det var altså ikke lige så vigtigt som report kortene, men alligevel. Jeg har formået at få mit snit op på et A i kemi. KAN VI FÅ EN STÅENDE APPLAUS, TAK! Ej, det har været ét af de fag jeg har haft sværrest ved, så jeg er ret tilfreds.
Torsdag var en virkelig hyggelig dag hvor jeg om eftermiddagen hyggede med Liz og Maddie. Da jeg så tager et bad, ser jeg pludselig en skygge foran badeforhænget, og næste sekund vælter iskoldt vand ned over mig. Er du gal jeg blev forskrækket. Jeg finder så ud af, at det var Liz og Maddie som syntes det var sjovt at lirke låsen op og hælde isvand over mig. Super modent, piger, super modent ;)
Om aftenen skulle jeg til HOSA Night, som var virkelig hyggeligt. Der var en mekanisk tyr, masser af mad og søde mennesker. Så jeg hyggede mig super meget. Mødte min veninde Erikas mor, og vi aftalte at jeg snart skulle tage at besøge hende.
Næste dag var det fredag, yay. Er altid i forrygende humør på fredagene haha. Efter skole lyn-pakkede jeg, fordi min hostmor allerede stod og ventede på mig da jeg kom ind af døren. Smart som Bolette var, formåede hun simpelthen at glemme BÅDE billet til toget OG pas. Herovre kan du ikke bruge dit kredit kort, uden din pas. De tror nemlig ikke på, at det er dit eget ellers. Så jeg var, mildest talt, ret fortabt. - Men det var ikke gået op for mig dér endnu.
Min hostmor kørte mig til BestBuy, hvor vi returnerede min iPhone 6. Ingen problemer, så nu er jeg blot tilbage hvor vi startede. Uden mobil. 1 hel måned. Hvordan har jeg dog overlevet. Men ja, jeg ved ikke hvornår de lige tager mig ud, så jeg kan få en ny én.
Judy mødte os i BestBuy og jeg kørte med hende hjem. I bilen havde vi en snak om min situation, og hun gav mig gode råd, og vi aftalte at jeg skulle forblive i kontakt med hende, mindst 2 gange om ugen.
Jeg smed hvad jeg havde i hænderne, ind af døren, før vi kørte afsted mod Dickson for at hente en finsk pige, som også skulle med til New Orleans næste morgen.
Vi ankom 2 timer senere, spiste på en rigtig country snusket buffet, hvor vi så Amish folk (!!!), og så tilbage igen. Jeg var ved at dø af træthed.
Men inden da skulle jeg jo lige stresse over den glemte billet. Udsigten var jo, at jeg ikke kunne komme med på turen så. Og havde altså allerede betalt 133 dollars. Hmm.
Så jeg skrev til elskede mor, da biletten var sendt dertil, om hun kunne videresende den til Judys, som så ville kunne printe den. Jeg skrev om aftenen hvor klokken var 08 i Danmark, og vi skulle køre mod stationen om mindre end 4 timer, så jeg sad bare og stressede og stressede. Gik i seng, og næste morgen havde supermor sendt den. Så alt var godt, og vi tog afsted.

New Orleans var helt igennem fantastisk på alle måder. Der var varmt, palmer, live jazz musik og stemningen var bare helt i top. Vi sov på det skønneste hotel, og hyggede bare max igennem. Vi så det berømte French Quarter, med dets smukke terrasser og lejligheder. Den smukke gamle katedral, og vi var på kokkeskole, hvor vi så hvordan en rigtig Jambalaya og Gumbo laves. Og hold da op hvor smagte det himmelsk!
De 8 lange timer i toget bruget jeg på at stirre på de mystiske og karakteristiske sumpe som omgiver Louisiana, sove, spille spil OG lave et kortspil ud af servietter sammen med de andre, da ingen havde tænkt på at tage ét med. Så vi fik lavet ét, efter lang tid, og jeg lærte dem Præsident og Røvhul, haha.

Jeg blev tirsdag hentet ved Judys hus, af min hostfar, papaw og Tyra.
Craig deres bror fra Californien var hjemme. Han var virkelig cool, jeg kunne rigtig godt lide ham!
Så huset var fyldt, da også et par fra florida var oppe og Auntie Michelle fra Maine var også på besøg. Hun var virkelig skøn, og hun lavede i dag en statusopdatering på facebook om, hvor skøn jeg var, og at jeg skulle komme og besøge dem i Maine. åååårh!

Thanksgiving var spændende nok at prøve, det var jo mest om at spise masser af mad, og bare slappe dejlig meget af.
Næste dag, Black Friday, tog vi i Walmart og det var helt sindssygt med mennesker. Vi stod i kø i cirka 2 timer. Ej men.. Vi fortsatte mod Memphis, og jeg fik købt mine julegaver. Nu mangler jeg bare til mine værtsforældre.
Lørdag tog vi igen i storcenteret, købte ikke noget, havde bare en hyggelig dag med familien.
Om aftenen begyndte Liz og jeg på en serie sammen. - Godt skridt til at blive tættere!

I dag søndag har vi været i Zoo, kommet hjem, fået syet mit tøj, gjort klar til i morgen, lavet lektier, osv.
Liz og jeg så igen serie, Maddie kom over. Helt knust, da hendes kæreste har slået op med hende. Så nu er rollerne byttet om, hvor jeg er den stærke som skal trøste.
I morgen tager alle dem fra Florida hjem, hvilket er lidt trist, da jeg rigtig godt kan lide at have dem på besøg.
Så ja, det har været en helt fantastisk ferie. Lidt trist over skole i morgen, men der er jo kun 3 små uger til to ugers juelferie!

Jeg håber på at komme til Nashville her på lørdag med Judy, og være sammen med nogle cetusa elever på søndag og købe sidste julegaver.

Så ja, jeg syens det går bedre herovre. Har læst at her i november og december, er hvor flest studenter blive hjemsyge, keder sig og har svært ved at finde ud af hvad de dog laver her, så langt væk hjemmefra. Så det forklare vel bare, at jeg ikke er den eneste som har døjet med lidt problemer.

Så stort positivt oplæg herfra.

Hav det godt, nyd kulden, i dag var der 24 grader, desværre nok sidste dag i lang tid, men alligevel, i november?!
Elsker jer alle så højt, kys, Bolette. <3

Akavet smil foran den smukkeste katedral

kjole og sol med udsigt mod broen i new orleans

jeg spiller a bare lige på, hvad end det nu er, haha. Ej han var sød

Dejligste Maddie

Karitha (Finland), og jeg.

Seje børn i New Orleans

3,5 måned.

Hej igen.
Så er der gået to uger siden sidst. Tiden flyver.
Sidste weekend var vi i Memphis sammen med udvekslingsgruppen fra Chattanooga. Det var super hyggeligt, og jeg fandt en fantastisk veninde i Melissa fra Tyskland.
Vi så alle seværdigheder i Memphis, i bidende kulde. Jeg skal love for at det lige pludselig ændrede sig 180 grader. Fra behagelige 25 grader, er vi nu nede på 5 grader hver dag. Ikke nogen blid overgang her!
Vi var på Civil Rights museum som omhandlede African-American menneskers historie i USA. Meget flot og gennemført museum, som virkelig gav et godt indblik i historien. Museet var bygget op omkring et gammelt hotel, da det var her, st Martin Luther King blev skudt. Det gik ikke helt op for os, før vi så en enorm rosenkrans hænge. Det var lidt surrealistisk at tænke på at han havde mistet livet lige præcis dér.
Vi tog derefter på Hard Rock Cafe i Downtown Memphis. Kæmpe burgere og skøn stemning. Jeg købte en t-shirt til minde. Derefter fortsatte vi ned af Beale Street, som i følge mig, var lidt af en skuffelse da jeg forventede det større og mere prangende. Vi var også på Jazz'N'Soul museum, hvor vi lærte om Memphis og musikken som havde præget byen. - Og dens mange kunstnere.
Melissa fra Tyskland, og Hellin fra Finland sov hos mig den nat og det var enormt hyggeligt. Næste morgen tog på IHOP og smæskede os i pandekager.
Derefter stod den på Graceland, som var en kæmpe oplevelse! Elvis' hus var noget af det mest prængende og storslåede jeg længe har set. Vi fik hele historie om ham, og set hans smukke palæ af et hus.
Så alt i alt var det en rigtig god weekend.
Tirsdag kom Judy hen på skolen og snakkede med min inspektør om at lade mig tage til Hawaii. Det måtte jeg dog. Jeg forstod ikke rigtig hendes grunde, men det er der ikke noget at gøre ved. Judy fortalte mig så, at hun i slutningen af året i stedet planlægger at tag os med til Puerto Rico, som jeg ser meget frem til.
Denne fredag tog vi endelig ud og købte min nye iPhone. Hvid/Guld iPhone på 64GB til 799$. Dyrt, men så igen ikke sammenlignet med i Danmark. Dog, da vi skulle 'unlocke' den her til aften som vi var blevet fortalt, fik vi fortalt at det ikke kunne lade sig gøre, og at vi skulle købe den i Apple i stedet for. Men min værtsmor have jo allerede åbnet den, så jeg er virkelig nervøs for om den kan returneres. Og hvis ikke, har jeg som sagt spildt alle de penge...
Fredag sov jeg hos Maddie. Lørdag morgen tog vi i en kæmpe kirke for at hjælpe med nogen boder. Jeg købte en sød trøje som mindede mig om Sverige.
Da jeg kom hjem skulle jeg lave hakkebøffer og flødekartofler da jeg skulle til Thanksgivingdinner med de andre studenter, hvor man skulle medbringe en ret fra sit land. Det lykkedes faktisk ret godt, og alle var helt vilde med det. Havde en virkelig hyggelig aften.

Jeg har været ret nedtrykt på det sidste. I dag har jeg grædt alle tårer der kunne grædes. Og jeg føler mig 'tom' og ubehageligt og mærkelig tilpas. Jeg er forvirret og kan ikke finde ud af mig selv. Det ene øjeblik har jeg besluttet mig, mens jeg det næste har overbevist mig selv til, at alting nok skal løse sig. Jeg føler, at hvis jeg gør det som jeg har allermest lyst til, vil alting ændre sig til det bedre. Men samtidig er jeg bange for, hvilke konsekvenser det kan have. Og om jeg vil kunne være det bekendt. Jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på, og føler mig alene selv om jeg ved folk støtter mig.
Udveksling er fantastisk, men samtidig hårdt, og jeg ønsker ikke for nogen, at havne i samme situation som jeg er i lige nu. Jeg tror og håber dog på en løsning snart. Jeg skal nok klare det. Det gør jeg altid.

Næste uge er HOSA uge, som er en klub jeg er medlem af. Hver dag er derfor forskellig. Torsdag aften har vi HOSA night som bliver en super sjov aften tror jeg. Fredag skal jeg til Zoo Lights i Memphis zoo, og se julelysene blive tændt. Jeg skal sove hos Judy den aften, da vi næste morgen tidligt tager mod New Orleans. Derefter er der Thanks Giving som nok skal blive interessant.

Jeg håber I alle har det godt. Næste indlæg kommer forhåbentlig med en lidt mere positiv opdatering.
Jeg kan desværre ikke lægge billeder ind, da jeg ikke rigtig har overskuddet til det. Der er lidt for meget bøvl med at få dem overført.
Tanker herfra.

3 måneder!

Wow. Det virker virkelig mærkeligt at der allerede er gået 3 måneder. Det er med blandede følelser. Jeg har dage hvor jeg længes hjem til alt det trygge. Hjem til mor og far som jeg kan snakke om alt og intet med. Ida jeg kan have det så sjovt med, at alle omkring os synes vi er de mest irriterende skabninger der nogensinde har betrådt jorden. Oskar som jeg kan lave alt med. Og mine elskede søskende.
At være så langt væk fra alt det vante, lærer mig virkelig at værdsætte hvad jeg har, og jeg forstår hvor utrolig priviligeret et liv jeg har. Hvor dejlige mennesker jeg omgiver mig med og hvor højt jeg værdsætter og elsker dem.
Som jeg sagde, er det dog også med blandede følelser. Jeg nyder virkelig high school livet. Jeg kan rigtig godt lide hvordan det amerikanske system fungerer. Jeg er også begyndt at føle mig hjemme på high school'en, og hver dag bliver broerne bygget stærkere mellem mine venner og jeg.
I sær Maddie og jeg er kommet utrlig tæt på hinanden. Hun har været en fantastisk og trofast lyttende og støttende person når tiderne har været ekstra svære. Jeg føler mig så utrolig heldig for at have mødt lige hende.
Jeg er træt af den dårlige vane jeg har erhvervet mig, med ofte at sammenligne mit ophold med andre udvekslingstudenters. Jeg ser Leonie i Arizona, og forbander at jeg er endt op i 'kedelige' East Tennessee uden bjerge og anden smuk natur. Jeg ærgrer mig over Camilla i Californien, Sarah i Florida. Misunder Emma som, ud fra billederne på facebook, har fået den mest fantastiske familie, som tager hende på masser af turer. Selvom jeg fortæller mig selv, at det ikke hjælper noget, at jeg burde være taknemlig for at være blevet placeret 'In The South' som jeg så brændende ønskede, så vil den dårlige vane desværre ikke blot forsvinde med det samme.
En af grundende er desværre nok, jeg vil ikke gå i personlige detaljer af respekt, at jeg til tider har det svært med min værtsfamilie. Min værtssøster snakker sjældent til mig, samtidig med at jeg har det en smule anstrengt med min værtsforældre. Jeg er ofte bange for at spørge dem, da de ofte svarer surt tilbage. Det er blandt andet derfor nogle af billederne længere nede, er i elendig kvalitet, da min mobil ikke virker. Min mobil vil ikke forbinde til wifi, så jeg har ikke haft mulighed for at sende bilederne. I stedet har jeg måttet tage et billede fra min computer af billedet på min mobil. Kompliceret? Ja! Men jeg ved at mor elsker billederne, og hvad gør man ikke for mor :) <3
Så lige nu lever jeg uden mobil. Jeg står i den svære beslutning om at købe en 5s'er eller den nye 6'er.
Nok om det.
Siden sidst har jeg selvfølgelig oplevet en masse! Det er faktisk ved at være så lang tid siden, at jeg har svært ved at huske præcist hvad!

Onsdag havde jeg den mest fantastiske oplevelse længe. I anledning af dagen for spastiske børn, var alle børn med et handicap blevet kørt til vores high school, for at de kunne deltage i The Buddy Walk, som går ud på at man hånd i hånd går rundt om fordbaldbanen og værdsætter at være til. Men inden da, blev vi, cross country holdet, hentet ud. Vi gik op på en vej lidt væk, der var politibiler overalt ved indgangen til stadium. Alle tilskuerne og børnene sad på tribunerne. Os 10 løbere blev placeret mellem to politibiler og fik instrukser på at følge efter når den startede. Olivia og jeg som aldrig havde prøvet det, var en smule spændte. Vi begyndte at løbe, bilen foran os tændte sirenen, og vi løb. Vi var cirka 500 meter fra stadium, da vi kunne høre den super højde lyd, nej lydE! Alle 30 politibiler havde dannet en lang linieformation ind mod stadium, som vi løb imellem. Sirenerne var SUPER høje, men det var så fedt og fantastisk. Jeg kan slet ikke beskrive det. Vi løb ind, og alle hujede og klappede som var vi OL-atleter. Det var virkelig en dag jeg aldrig vil glemme!

Mit elskede cross country kom til en ende, hvilket gjorde mig en smule trist. Blev taget ud allerede klokken 13. Vi havde et fantastisk sidste race hvor jeg sluttede med en tid på 23,23 minutter på 5 kilometer. I starten af året løb jeg samme distance på 32 minutter. Vi gik desværre ikke videre til State, men det var et fantastisk afslutningsløb. Gud hvor kommer jeg til at savne min lille cross familie. Heldigvis har nogle af os aftalt at løbe efter skole, for at holde os i form. Valget om at melde mit til cross country, har virkelig været et af de bedste valg jeg har foretaget herovre. Det har givet mig fantastiske oplevelser. Jeg har udfordret mig selv personligt, samtidig med at jeg har mødt fantastiske mennesker og fået nye skønne venskaber.

Lørdag var den store dag endelig oprundet for bandet, og de havde Bandmasters som er det største, indenfor deres 'bandkarriere'. Det var en hyggelig dag, med høj sol og hele 28+ grader. Jeg klagede skam ikke! Munford vandt heldigvis, så alt var godt. Derefter tog vi på Applebees, - det skal lige siges klokken var 02 om natten. Der blev vi så og spiste og 'fejrede' sejren. Må dog sige, at mit bord var en smule trætte så der blev spist og så var det hjem på hovedet i seng.

Søndag var jeg i ret dårligt humør og reflekterede meget over min situation og var tæt på at skrive til Judy. Næste morgen trøstede Maddie mig, og da jeg kom hjem fra skole havde min host mor købt græskar, og overraskede mig utrolig positivt med at vi rent faktisk havde planer. Vi tog hen til Aric og Wyatt's skole hvor der var et omrejsende Wild Life Show. Det var sødt, med to super energiske unge mennesker som fortalte om verdens truede dyrearter. De havde medbragt en kænguru som vi fik taget billede med!

Hele ugen havde jeg ikke cross country, så jeg tog direkte hjem efter skole alle dage, hvilket var rart, men samtidig savnede jeg mit cross country.

Vi fik report cards om torsdagen. Jeg var meget tilfreds med mit som havde 6 A'er og 2 B'er derpå! Men var der ros fra host mom? nej, kun et tvært blik derpå, jaja, jeg var glad. :)

Fredag var det endelig Halloween som jeg havde set utrolig meget frem til!
Jeg lånte Tyra's gamle kostume, som var Super Girl. Vi kørte til den nærliggende lille by Atoka, til Safe Night Out. Her var der forskellige spil, et såkaldt 'Haunted House' man gik igennem. Men de delte altså blot slik ud, ikke noget uhyggeligt haha.
Det var så helt igennem koldt, utroligt taget i betragtning med forrige weekend.
Da vi kom hjem derfra, tog Andrew, Josh og jeg ud og trick'n'treatede i nabokvarteret. Vi fik masser af slik, og skabt masser af glæde hos alle de ventende naboer som ingen andre end os, havde haft besøg af.

Tidligt næste morgen lørdag kørte vi mod Chattanooga som er 6 timers kørsel væk. Vi skulle overvære Lizabeths sidste konkurrence med bandet. Vi checkede ind på hotellet ved en 13 tiden, spiste frokost og kørte så hen mod stadion. Det var omkring 10 grader og bidende koldt. Havde 3 par bukser, 2 par strømper, 5 trøjer + vinterjakke, handsker og halstørklæde + tykke tæpper på. Alligevel frøs jeg sindsygt meget. Vi sad stille i mere end 6 timer. Det var forfærdeligt, puha. Munford fik virkelig overraskende kun 2 plads, så stemningen var en smule trykket for mine to værtsforældre af bandentusiaster at være. Vi kom tilbage til hotellet og fik varmet det godt op, og gik i seng. Tyra fyldte dog hele sengen og tog dynen så det var lettere anstrengende ;)

Næste morgen spiste vi kæmpe amerikansk morgenmadsbuffet, mums! Vi kørte derefter til Rock City, endelig noget natur!!! Bjerge mor!!
Vi kørte højt op og havde så den mest fantastiske udsigt. Det var utrolig smukt med de træbeklædte bjergsider, som var ved at skifte til efterårsfarver.

Vi skiftede i går til vintertid, så nu bliver det allerede mørkt klokken 17. Suk.

I de kommende uger kommer der masser af aktiviter med Judy, som jeg glæder mig utroligt til!
På lørdag kommer der studenter fra Chattanooga, pudsigt, og vi skal se Memphis. To overnatter hos mig om lørdagen.

Jeg har fået bestilt plads på turen til New Orleans, så i Thanksgiving ferien, som forresten allerede er om 3 uger, skal jeg derned. Glæder mig rigtig meget!

Tak til mine fantastiske og elskede farmor og farfar at sende det søde brev til mig, det betyder virkelig meget. Der er bare noget specielt over at modtage et brev eller en pakke. Siger det bare forældre. En ->PAKKE<- ville ikke skade ;) :*

Langt og opsummerende oplæg herfra. Jeg håber som altid I alle har det helt fantastisk. Elsker jer.

The buddy walk

Andholdt ;((

Harley og pigerne!

De fine uniformer

Maddie!

Liv!

Pepper og jeg

Dårligt billede af vores græskar

Kostume

Kænguru

Slik fra halloween. Bytte tid 

Rock City

Vandfald

Selvfølgelig en Starbucks på toppen

Snack day i min Bridge Builders Club i dag

Road trip. Dejligste strømper, tai mormor, og nerds, lækkert slik.

Collage af mit helt igennem fantastiske hold. Stor kærlighed herfra