søndag den 30. november 2014

4 måneder!

Hej alle derhjemme!
Så er der næsten allerede gået 4 måneder, plus minus et par dage. (den 6. december for at være præcis)
Jeg har lidt svært ved at tro på at imorgen allerede er december. Tiden flyver virkelig. Føler mig som sædvanlig på ingen måde i julestemning endnu. :))
Siden sidst er der selvfølgelig sket en hel masse.
Jeg var ret trist da jeg skrev mit sidste indlæg, men jeg synes det er blevet en hel del bedre siden. Jeg tror at det følger lidt med sådan et ophold som dette.
Ugen op til vores Thanksgiving ferie, fik vi progress cards, så man kan holde øje med sine karakterer. Det var altså ikke lige så vigtigt som report kortene, men alligevel. Jeg har formået at få mit snit op på et A i kemi. KAN VI FÅ EN STÅENDE APPLAUS, TAK! Ej, det har været ét af de fag jeg har haft sværrest ved, så jeg er ret tilfreds.
Torsdag var en virkelig hyggelig dag hvor jeg om eftermiddagen hyggede med Liz og Maddie. Da jeg så tager et bad, ser jeg pludselig en skygge foran badeforhænget, og næste sekund vælter iskoldt vand ned over mig. Er du gal jeg blev forskrækket. Jeg finder så ud af, at det var Liz og Maddie som syntes det var sjovt at lirke låsen op og hælde isvand over mig. Super modent, piger, super modent ;)
Om aftenen skulle jeg til HOSA Night, som var virkelig hyggeligt. Der var en mekanisk tyr, masser af mad og søde mennesker. Så jeg hyggede mig super meget. Mødte min veninde Erikas mor, og vi aftalte at jeg snart skulle tage at besøge hende.
Næste dag var det fredag, yay. Er altid i forrygende humør på fredagene haha. Efter skole lyn-pakkede jeg, fordi min hostmor allerede stod og ventede på mig da jeg kom ind af døren. Smart som Bolette var, formåede hun simpelthen at glemme BÅDE billet til toget OG pas. Herovre kan du ikke bruge dit kredit kort, uden din pas. De tror nemlig ikke på, at det er dit eget ellers. Så jeg var, mildest talt, ret fortabt. - Men det var ikke gået op for mig dér endnu.
Min hostmor kørte mig til BestBuy, hvor vi returnerede min iPhone 6. Ingen problemer, så nu er jeg blot tilbage hvor vi startede. Uden mobil. 1 hel måned. Hvordan har jeg dog overlevet. Men ja, jeg ved ikke hvornår de lige tager mig ud, så jeg kan få en ny én.
Judy mødte os i BestBuy og jeg kørte med hende hjem. I bilen havde vi en snak om min situation, og hun gav mig gode råd, og vi aftalte at jeg skulle forblive i kontakt med hende, mindst 2 gange om ugen.
Jeg smed hvad jeg havde i hænderne, ind af døren, før vi kørte afsted mod Dickson for at hente en finsk pige, som også skulle med til New Orleans næste morgen.
Vi ankom 2 timer senere, spiste på en rigtig country snusket buffet, hvor vi så Amish folk (!!!), og så tilbage igen. Jeg var ved at dø af træthed.
Men inden da skulle jeg jo lige stresse over den glemte billet. Udsigten var jo, at jeg ikke kunne komme med på turen så. Og havde altså allerede betalt 133 dollars. Hmm.
Så jeg skrev til elskede mor, da biletten var sendt dertil, om hun kunne videresende den til Judys, som så ville kunne printe den. Jeg skrev om aftenen hvor klokken var 08 i Danmark, og vi skulle køre mod stationen om mindre end 4 timer, så jeg sad bare og stressede og stressede. Gik i seng, og næste morgen havde supermor sendt den. Så alt var godt, og vi tog afsted.

New Orleans var helt igennem fantastisk på alle måder. Der var varmt, palmer, live jazz musik og stemningen var bare helt i top. Vi sov på det skønneste hotel, og hyggede bare max igennem. Vi så det berømte French Quarter, med dets smukke terrasser og lejligheder. Den smukke gamle katedral, og vi var på kokkeskole, hvor vi så hvordan en rigtig Jambalaya og Gumbo laves. Og hold da op hvor smagte det himmelsk!
De 8 lange timer i toget bruget jeg på at stirre på de mystiske og karakteristiske sumpe som omgiver Louisiana, sove, spille spil OG lave et kortspil ud af servietter sammen med de andre, da ingen havde tænkt på at tage ét med. Så vi fik lavet ét, efter lang tid, og jeg lærte dem Præsident og Røvhul, haha.

Jeg blev tirsdag hentet ved Judys hus, af min hostfar, papaw og Tyra.
Craig deres bror fra Californien var hjemme. Han var virkelig cool, jeg kunne rigtig godt lide ham!
Så huset var fyldt, da også et par fra florida var oppe og Auntie Michelle fra Maine var også på besøg. Hun var virkelig skøn, og hun lavede i dag en statusopdatering på facebook om, hvor skøn jeg var, og at jeg skulle komme og besøge dem i Maine. åååårh!

Thanksgiving var spændende nok at prøve, det var jo mest om at spise masser af mad, og bare slappe dejlig meget af.
Næste dag, Black Friday, tog vi i Walmart og det var helt sindssygt med mennesker. Vi stod i kø i cirka 2 timer. Ej men.. Vi fortsatte mod Memphis, og jeg fik købt mine julegaver. Nu mangler jeg bare til mine værtsforældre.
Lørdag tog vi igen i storcenteret, købte ikke noget, havde bare en hyggelig dag med familien.
Om aftenen begyndte Liz og jeg på en serie sammen. - Godt skridt til at blive tættere!

I dag søndag har vi været i Zoo, kommet hjem, fået syet mit tøj, gjort klar til i morgen, lavet lektier, osv.
Liz og jeg så igen serie, Maddie kom over. Helt knust, da hendes kæreste har slået op med hende. Så nu er rollerne byttet om, hvor jeg er den stærke som skal trøste.
I morgen tager alle dem fra Florida hjem, hvilket er lidt trist, da jeg rigtig godt kan lide at have dem på besøg.
Så ja, det har været en helt fantastisk ferie. Lidt trist over skole i morgen, men der er jo kun 3 små uger til to ugers juelferie!

Jeg håber på at komme til Nashville her på lørdag med Judy, og være sammen med nogle cetusa elever på søndag og købe sidste julegaver.

Så ja, jeg syens det går bedre herovre. Har læst at her i november og december, er hvor flest studenter blive hjemsyge, keder sig og har svært ved at finde ud af hvad de dog laver her, så langt væk hjemmefra. Så det forklare vel bare, at jeg ikke er den eneste som har døjet med lidt problemer.

Så stort positivt oplæg herfra.

Hav det godt, nyd kulden, i dag var der 24 grader, desværre nok sidste dag i lang tid, men alligevel, i november?!
Elsker jer alle så højt, kys, Bolette. <3


Akavet smil foran den smukkeste katedral

kjole og sol med udsigt mod broen i new orleans

jeg spiller a bare lige på, hvad end det nu er, haha. Ej han var sød

Dejligste Maddie

Karitha (Finland), og jeg.

Seje børn i New Orleans














Ingen kommentarer:

Send en kommentar