Flytning og ny familie

Hej alle Jeg kiggede lige på hvornår jeg sidst udgav et indlæg og der er alleredenæsten gået to måneder. Men I skal på ingen måde tage det dårligt, det betyder nemlig bare at jeg har haft utrolig travlt og oplevet en hel masse. Ooog så er jeg også en smule doven :))

Men jeg har skullet vænne mig til ny værtsfamilie og så har maj i sig selv været utrolig travl.

 Lad mig blot starte med at sige at jeg har det helt igennem fantastisk. Som i helt perfekt. Jeg gider slet ikke komme ind på at jeg snart skal forlade mit nye liv, mit andet hjem, mine nye venner generelt hele min livsstil. 

Men jeg vil dele begivenhederne lidt op, og dedikere dette indlæg til min fantastiske værtsfamilie og hele situationen som fik mig flyttet.

Jeg bor hos The Turners. Mor er Stacey, far; Glenn, Addie på 6, Alexis på 20 og Dylan på 22.

Familien har hostet før, en dreng fra Sverige og én fra Norge. Derfor var det også at tanken faldt på dem da jeg skulle skifte værtsfamilie. Jeg, og de, havde siden Januar kæmpet for at jeg kunne flytte ind hos dem.

Okay, så i det gamle hus havde jeg det elendigt. De havde 8 børn, hvoraf 6 var hjemmeboende. Derfor var der aldrig tid til mig, og jeg spurgte også mig selv gentagende gange hvorfor de dog havde påtaget sig ansvaret for 'et ekstra barn'. Huset var lille og beskidt, tre hunde som aldrig blev lukket ud bliver altså meget hurtigt meget klamt. 

Fra starten af havde værtsmoren givet udtryk for at det ikke var hendes beslutning at få en udvekslingsstudent, men værtsfarens. Første dag. Værtsmoren var 100% problemet, jeg ved ikke hvad jeg gjorde, men hun kunne virkelig ikke lide mig. Hun snakker nærmest aldrig, og når hun gjorde var det for at irettesætte, råbe eller skælde ud. Jeg var decideret bange for hende. Hun kom op med latterlige regler såsom at jeg ikke måtte sidde med mine hjemmesko på i sofaen. Men strømper gør ikke noget (???). Men da hun så sidder med hjemmesko på, jamen det var okay. 

2 måneder før jeg skiftede kom hun på idéen at vi skulle have pligter, hvilket jeg ikke havde noget problem med, da det ville holde mig optaget af noget. Jeg fik nemlig næsten ikke lov til at være sammen med venner de ikke kendte. HVILKET BEGRÆNSEDE DET EN HEL DEL. Men hun gav så pligter, og jeg skulle rengøre badeværelset. Det skal siges at jeg de sidste 3 år har arbejdet med rengøring, så det var ikke noget nyt for mig. Jeg brugte 2 timer på at rengøre det, men det var tilsyneladende ikke rent nok. Så jeg skulle gøre det hele om igen. Og igen. Til sidst var hun tilfreds. Hun sagde aldrig at jeg havde gjort et godt stykke arbejde, alligevel da hun gav ét af de andre børn den tjans, skiftede hun mig meget hurtigt tilbage for at jeg kunne hjælpe ham. Men nej jeg var ikke godt til det jo :))) Hmm?

Jeg skulle til Marta's fødselsdags fest en weekend. Inden jeg kunne tage afsted skulle jeg rengøre mit værelse, og det gjorde jeg så. Marta kom og hentede mig, men da jeg kom hjem næste dag gav de mig i stuearrest fordi jeg ikke havde støvet godt nok af over dørkarmen............. (????!!!???) De groundede mig i 2 uger, tog alt elektronik fra mig. Og måtte ikke hænge ud med nogen. Hvilket jeg i forvejen ikke kunne, så det grinte jeg egentlig bare af indvendigt. 

Anden gang tog hun min telefon fra mig i 1 uge fordi jeg havde skypet mine forældre uden at spørge om lov, fordi hun var overbevist om at min macbook "ødelagde" deres wifi. Øhmmm, okay?

En morgen kom jeg ned og værtsmoren fortalte mig at fordi jeg var kommet ned klokken 10:30 om morgenen, (det var en lørdag) hvilket aldrig før havde været et problem. Men denne morgen var køkkenet altså "lukket" og jeg spurgte hvad hun mente. Hun sagde at jeg ikke måtte spise noget. Jeg spiste ikke før klokken 20 den aften hvor jeg smuglede noget mad ud af køleskabet. Den dag ringede jeg grædende hjem til danmark og spurgte om dette var i orden, om de kunne nægte mig mad.

Dette var blot et lille udpluk af nogle af de ting som gjorde at jeg virkelig gerne ville skifte. Men min koordinator troede ikke på hvad jeg fortalte hende, for hver gang hun snakkede med dem, var de jo så søde. Så det var dybt frustrerende.

Jeg kunne på ingen måde med værtsmoren, men alle søskende kom jeg godt ud af det med. Jeg værdsætter dem virkelig, og håber at vores veje en gang mødes igen. 

Men tilbage til Stacey, Stacey havde via Maddie hørt hvor elendigt jeg havde det, og kunne slet ikke holde ud at jeg stadig boede i det gamle hus. Hun ringede derfor til min school counsellor som gav nummeret til Judy (min koordinator). Stacey fortalte at op til 5 familier var foruroligede vedrørende mig. Hun sagde at de var mere end villige til at jeg kunne flytte ind hos dem. Judy tog hele hendes opkald og kontakt forkert. Grunden til dette var at jeg havde fortalt Judy en smule om mine problemer, men hun havde ingen idé om hvor elendigt jeg faktisk havde det. Så hun forstod på ingen måde hvordan denne fremmede kvinde vidste så meget som hun ikke gjorde. Hun ringede derfor til mig, som var virkelig syg den dag, og spurgte om jeg kendte denne kvinde. Hvilket jeg egentlig ikke gjorde på daværende tidspunkt. Maddie havde blot nævnt noget om en kvinde som ville hjælpe mig, så det overraskede mig også meget at hun havde taget så pludseligt kontakt. Stacey har arbejdet for en anden udvekslings organisation, så hun var vant til til flytninger, men Judy tog hele situationen helt forkert.

Så Judy og Stacey var på ingen måde på god fod med hinanden, hun troede faktisk at Stacey var en stalker. Og det har Stacey gentagende gange fortalt at hun stadig ikke er kommet sig helt over. - Hun er én af de der personer som ikke ikke kan klare at folk tror dårligt om hende. 

Stacey kæmpede virkelig for at jeg kunne blive flyttet, samme gjorde jeg. Jeg blev hentet en dag efter skole af Judy så hun kunne snakke med mig om flytning. På det tidspunkt havde jeg allerede pakket mine kufferter. Hun tvang mig til at jeg skulle snakke med den daværende familie. Vi mødtes på IHOP klokken 23 om aftenen en mandag. Der kom intet godt ud af den samtale. Jeg blev tvunget tilbage til huset. Det var utroligt akavet, og jeg isolerede egentlig mig selv på værelset da jeg fik det fysik dårligt nedenunder når hun var i nærheden. Derefter gav jeg egentlig op med hensyn til flytning. Jeg valgte at fokusere på skolen og få mest muligt ud af opholdet. Januar og februar var de værste måneder. Jeg prøvede, men jeg var ikke glad. 

Over spring break skulle vi have været til Florida, men de ændrede planer til at vi bare blev hjemme i stedet. Så Judy satte en tur til San Francisco op for mig. Mit pas var væk. Min værtsmor havde det. Jeg vil ikke komme ind på hvordan og hvorfor, men det nok til at jeg endelig blev flyttet. Så da jeg fik det opkald fra Judy mens jeg var i Cali blev jeg over lykkelig.

jeg flyttede derefter ind hos min nuværende elskede familie. 

Det var utroligt akavet, vi snakkede ikke om det, gjorde de egentlig i forvejen ikke, men det var ekstra akavet. Jeg isolerede mig mest på værelset da der intet nedenunder var at lave. Derefter gav jeg egentlig op. Jeg fortalte mig selv at jeg bare måtte fokusere på skolen og få det bedste ud af opholdet. Januar og februar var de værste måneder. Jeg prøvede, men jeg var ikke glad.

Over spring break havde de hele året fortalt mig at vi skulle til Florida, men de ændrede planer til at vi bare blev hjemme i stedet. Uden at fortælle mig noget. Jeg hørte det fra værtsbror på 7. waow. Så Judy satte en tur til San Francisco op for mig. Mit pas var væk. Min værtsmor havde det. Jeg vil ikke komme ind på hvordan og hvorfor, men det var nok til at jeg endelig blev flyttet. Så da jeg fik det opkald fra Judy mens jeg var i Cali blev jeg over lykkelig.
Jeg flyttede derefter ind hos min nuværende elskede familie.

Hele den oplevelse har været utrolig hård, men jeg vælger at se positivt på den. Jeg har lært utroligt meget om mig selv, er modnet meget, har lært at tackle alverdens situationer, lært at sætte pris på hvad jeg har og aldrig at give op. Jeg synes heller ikke hele første del har været spildt og forfærdeligt som folk tit siger når jeg fortæller dem om den første tid. Hvis vi ser bort fra de negative ting, havde jeg det dejligt med mine søskende, skolen var fantastisk så græd nu ikke over spildt mælk.

Men som sagt er den nye familie helt igennem fantastisk. Jeg føler mig virkelig så hjemme. Jeg elsker hvér og én så højt. Dylan er en senior i Memphis college så jeg ser ham sjældent. Alex er en sophomore i college. Alex og jeg kommer vildt godt ud af det med hinanden, vi er altid lede og sarkastiske ved hinanden, men med et glimt i øjet. Haha hun er virkelig dejlig.
Min værtsfar er tidligere skoleinspektør og min værtsmor kører en skolebus. De er virkelig bare en familie med hjertet på rette sted. OG SÅ HAR DE SWIMMING POOL OG TENNIS BANER, hvor lækkert er det lige? haha ej men jeg har slet ikke lyst til at forlade dem.

Men ja de er helt fantastiske, og jeg er forevigt taknemlig for alt hvad de har gjort. Jeg har 100% fået en 2nd famile for livet.